14. maj 2020

3 gratis apps som kan styrke dit insta-game

Instagram | Sociale Medier - 5 min læsning

Insta-game
kenneth-dam

Kenneth Dam⎜Social Specialist⎜kd@growmedia.dk

Instagram er et kæmpe medie, og med et kæmpe medie kommer der både udfordringer, samt muligheder. Men de udfordringer du sidder med, oplever andre også samtidigt.

Derfor er du så heldig, at der er kommet flere forskellige tredjeparts udviklere ind i billedet. De har lavet utrolig mange forskellige apps, som har til formål at forbedre dit insta-game endnu mere.

Så hvorfor opfinde den dybe tallerken og sætte dig ind i redigeringsprogrammer, når du kan hapse noget der virker for andre?

De 3 apps jeg fortæller lidt om kan alle bruges til at lave endnu federe video- stories og opslag, samt planlægge alle opslag fremadrettet. Derudover har jeg taget en ekstra lille godte med til dig, fordi du er så pisse sej at læse med – glæd dig!

1. Quick

Quick er meget ligetil videoredigeringsprogram produceret af ingen mindre end selveste GoPro selv. De har formået ikke bare at gøre videoredigering nemt og hurtig, men også sjovt for alle selvom man ikke skulle have den mindste erfaring.

Det eneste du faktisk skal, er at vælge dine billeder eller videoklips du ønsker at kombinere – så lader du bare Quick “work it’s magic”. Det tager ikke meget længere tid end få sekunder før Quick har formet videoen med fantastiske øjeblikke, smuk skift og effekter. Alt er synkroniseret til beatet. Hvis det ikke passer, kan alt personliggøres efter dine ønsker.

Du har mulighed for at downloade den som Android – og Apple bruger.

2. Mojo

Mojo er lidt mere avanceret i forhold til Quick editoren. Hvor Quick er mere tiltænkt længere videoer der skal kobles sammen, så er Mojo mere beregnet til korte opslag. Du har med Mojo et væld af forskellige muligheder hvad angår skabeloner med forskellige designs.

En både positiv, men også negativ ting er, at Mojo har en pro version med ekstra mange skabeloner.

Men, men men… Den koster desværre penge. Det vil sige at du giver omkring 250 kr. for et års abonnement, hvilket giver dig utrolig mange skabelon mulighed .

Når det er sagt, anbefaler jeg bestemt den gratis version, ellers havde jeg aldrig taget den med. Så synes bestemt du skal prøve dem begge af.

Du kan finde app’en til både Android og Apple.

3. Buffer

Nu har vi snakket lidt om forskellige redigeringsprogrammer du helt sikkert kommer til at aktivere dine følgere med. Nu handler det om at planlægge content og sikre at jeres følgere ikke keder sig på noget tidspunkt.

Med Buffer kan du gratis tilkoble en virksomhed på Instagram, Facebook, LinkedIn osv. Det betyder at i kan have det hele samlet i en app, hvilket skaber overblik.

Ved at planlægge opslag forud, kan du komme på forkant i forhold til konkurrenterne og sikre at opslag er top-notch inden de offentliggøres. Derudover er du ikke længere nødt til at tænke på det næste opslag hele tiden. Det vil sige at du kan sætte dig ned i 2 timer hver mandag og planlægge en uge frem. Men husk at gøre plads til spontane opslag.

Man kan hurtigt frigøre tid, til andre vigtigere ting ved at optimere ens tidsforbrug. Lige netop det, kan Buffer hjælpe dig med, på sociale medier.

Du kan både downloade appen på Apple og Android.

+ Rosinen i pølseenden.. Canva

Måske kender du den ikke, og hvis du gør så ved du at jeg har ret. Canva er et fantastisk gratis program til at lave fede opslag til Instagram alt efter ens ønsker. Det er i princippet ligesom Photoshop, der er i dette tilfælde bare tale om en drag and drop builder.

Det er super smart for de personer der ikke har tid eller lyst til at sætte sig ind i tidskrævende redigeringsprogrammer. Hvorom at du med Canva faktisk kan lave mindst lige så flotte Instagram posts. Som et ekstra plus, kan du direkte bruge royalty free billeder fra Pexels, så det skal du heller ikke tænke på.

Jeg tror ærligt ikke at jeg kan formulere, hvor mange muligheder der er med dette tool. Så jeg synes egentlig bare at du skal give det et forsøg – du kan finde det online her,

Canva-dashboard

Jeg håber du kan bruge dem!

Også håber jeg i hvert fald at du nød artiklen og kan bruge alle 3 apps og Canva i den fremtidige udarbejdelse af content.

Jeg arbejder til dagligt med mange forskellige virksomheder og hjælper dem med deres digitale strategier. Derfor vil jeg også tilbyde dig, helt uforpligtende at kontakte mig skulle du have flere spørgsmål.

Det kan du gøre på kenneth@growmedia.dk

Hvis jeg ikke hører fra dig nu, håber jeg at det bliver en gang i fremtiden, ellers kan du finde flere spændende artikler nedenfor.

6 tips til den gode SoMe Strategi

6 tips til den gode SoMe Strategi

Kenneth Dam⎜Social Specialist⎜kd@growmedia.dk Ukordinerede budskaber, opslag i lange baner og uanede mængder af konkurrencer - er det også din SoMe strategi? Hvis det er din strategi for sociale medier, er du det helt rigtige sted, for så kan du helt klart bruge mine...

Kom godt igang på Facebook som virksomhed – Bedste guide 2020

Kom godt igang på Facebook som virksomhed – Bedste guide 2020

Kenneth Dam⎜Social Specialist⎜kd@growmedia.dk Ideen om at virksomheder skal være synlige på Facebook er ikke ny. Faktisk hober mulighederne sig kun op. Ser man bare på 2020 så er Facebook det største sociale medie i verdenen, med over 3 millarder brugere. Lad os sætte...

Pin It on Pinterest