Google Analytics

Analyse

Hvad er Google Analytics?

Når det handler om at forstå sine brugere og kundesegment – så er Google Analytics et must-have. Google Analytics er et indsigtsværktøj til virksomheder, der ønsker at analysere på den digitale tilstedeværelse. Her er det muligt at få et indblik i brugerrejsen og forstå, hvor dine kunder konverterer eller falder fra. På den måde, kan du benytte din data til at optimere på dit website, din marketing kanal mv.

Google Analytics er gratis at sætte op. Det eneste som kræver lidt teknisk kunnen er at få opsat sporingskoden på dit website. Sporingskoden, det såkaldte Global Site Tag, er et stykke kode, som bliver affyret når brugeren loader dit website. Derfor skal sporingskoden ligge i din header, da den så altid bliver affyret ligegyldigt hvilken side brugeren loader på dit website.

Det sporingskoden gør, er at placere en cookie på brugerens computer, som indsigtsværktøjet kan benytte til at følge brugerrejsen. Det er vigtigt altid at sætte UTM-koder på din URL, så du kan tracke dine data i Google Analytics.

Hvad er en UTM kode?

En UTM-kode er et stykke kode, som er placeret til sidst i URL’en og indeholder som minimum:

  • Kilde: Ex. Facebook, YouTube, LinkedIn mv.
  • Medium: Ex. CPC, Organic, PPC, Paid mv.
  • Kampagne: *navnet på kampagnen*

Det er vigtigt at have en god UTM-struktur, så det er let og overskueligt at analysere på sine data. UTM-koden kan også indeholde flere faktorer, hvis man ønsker det. Du kan med fordel benytte en UTM-generator.

Hvilke fordele er der ved Google Analytics?

Eller… Hvilke fordele er der ikke ved Google Analytics? Google udvikler hele tiden på deres værktøjer, og det er ikke foruden at udvikle på Google Analytics. Med en Google Analytics konto har du også mulighed for at koble den op på tredjepartsværktøjer. Det betyder, at du i f.eks. kan koble den sammen med Google Ads.

Du kan i Google Analytics oprette målgrupper, som du kan benytte til retargeting på dine marketingkanaler eks. Google Ads. Her kan du importere dine målgrupper inde i Google Ads platformen og målrette f.eks. en displaykampagne, mod brugere, som har besøgt et bestemt sted på dit website. Her handler det om at opbygge en kampagne strategi, som rammer de rette brugere med retargeting.

Google Analytics er klart at foretrække, hvis du har et website og ønsker at forstå, hvordan forbrugerne benytter dit website.

Nikolai-Klausen

Nikolai Klausen

Partner & Ads Specialist

Har du brug for hjælp? Så vil jeg meget gerne tage et uforpligtende møde, hvor vi sammen ser på jeres muligheder. Et frisk pust, er ofte det eneste som mangler.

Pin It on Pinterest