Digital marketing specialist deltid

Jobopslag (deltid/studiemedarbejder)
Vi søger en Digital Marketing Specialist

Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Adresse: Damhaven 3B, 7100 Vejle
Tiltrædelse: Snarest muligt
Send ansøgning til: job@growmedia.dk

Grow media søger en deltids-/studiemedarbejder (7-10 timer/ugen) med flair for digital marketing og erfaring indenfor Facebook/Instagram og Google annoncering.

Vores ambitionsniveau for 2022 er højt, derfor leder vi med lys og lygte efter den rette profil til at udvide vores digitale team med. Vi er et datadrevet digitalt bureau med speciale i Facebook/Instagram og Google Ads annoncering.

Vi arbejder vækstorienteret og ønsker passionerede medarbejdere, som vi kan sparre med i dagligdagen. Du får en arbejdsplads, med mulighed for både personlig og faglig udvikling. Her har du selv ansvaret for dine kunder i en dynamisk hverdag, med frihed under ansvar.

Du planlægger selv din dag – om end du sidder på kontoret, på hjemmekontoret eller et helt tredje sted. Så længe du indfrier dine delmål og tager ansvar overfor dine kunder.

Hos Grow media arbejder du i et professionelt og energisk arbejdsmiljø, hvor du selv er tovholder på egne arbejdsopgaver og har mulighed for at gennemgå en personlig og professionel udvikling. Så længe du selv har ambitionerne, så skaber vi mulighederne. Grow media ønsker ikke at være et full-service bureau, som klarer alting in-house.

Vi er et specialistbureau med fokus på online betalt annoncering – og det vil vi være de bedste til. Du får en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle dig og lære, men samtidig tage ansvar og lære fra dig. Du får en række kunder, som du har ansvaret for, og hvor det er dine analyser, idéer og processer, der baner vejen til et godt samarbejde mellem dig og dine kunder.

Som deltidsansat hos Grow media tilbyder vi en attraktiv løn på 130 kr./timen. Deltidsstillingen er ligeledes opslået med henblik på at finde den rette medarbejder, som senere kan tiltræde en fuldtidsstilling.

Arbejdsområder

  • Drive salg til e-commerce kunder og leads til leadbaserede forretninger
  • Rådgive om den overordnede marketingstrategi
  • Planlægning af kampagneperioder samt løbende always-on markedsføring
  • Analyse, vedligehold, splittest og optimering på digitale kanaler
  • Opbygge og pleje kunderelationer
  • Tilegne ny viden og sparre med resten af teamet

Foretrukne kvalifikationer

  • Du studerer på en relevant uddannelse
  • Du har erfaring med platformene Facebook Business Manager og Google Ads
  • Du har en bred teknisk forståelse og kan analysere på metrics
  • Du har grundlæggende forståelse for brugen af Google Analytics
  • Du arbejder proaktivt og struktureret
  • Du kan navigere i en travl og omskiftelig hverdag
  • Du kan tale og skrive både engelsk og dansk på et professionelt niveau

Kunne du se dig selv i denne stilling?

Er du interesseret eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolai Klausen på telefon +45 28 92 22 81 eller sende dit personlige CV og ansøgning til job@growmedia.dk – skriv ”Digital marketing specialist” i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende, idet stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!