Indholdsfortegnelse
Google Analytics 3 bliver udfaset d. 1 juli 2023
Fra d. 1 juli 2023 bliver Google Analytics 3 udfaset. Udfasningen kommer til at have en stor effekt for mange virksomheder, da mange stadig bruger Google Analytics 3.
Hvis du stadig bruger Google Analytics 3, skal du derfor overveje om det ikke er på tide at opgradere, da GA3 er et overstået kapitel fra d. 1 juli 2023.
Så hvis du stadig vil have mulighed for at tilgå al din data, der er tilgængelig i Google Analytics, burde du opgradere snarest.
Hvad er Google Analytics?
Google Analytics er et analyseværktøj, som bruges til at indsamle data på din hjemmeside. Med Google Analytics får du et overblik over
- Hvem der besøger din hjemmeside
- Hvilke trafikkanaler de kommer fra
- Hvilke sider de besøger
- Hændelser, konverteringer og meget mere!
Google Analytics giver et rigtig godt indblik i dataen, så du får en forståelse for, hvem der interagerer med din hjemmeside, samt hvordan de interagerer.
Du får en masse brugbare informationer omkring din hjemmeside & dine kunder, som du kan bruge til optimering af både hjemmeside, markedsføring, målgrupper mv.
Google Analytics er derfor et vigtigt og anerkendt værktøj til dataindsamling, som er svært at skulle undvære.
Derfor er det også vigtigt, at du følger med, nu når Google udfaser Universal Analytics/Google Analytics 3 og kommer med en opdateret Google Analytics 4.
Hvad betyder det at Google Analytics 3 bliver udfaset?
Det betyder, at man fra d. 1 juli 2023 ikke længere kan indsamle data i sin Google Analytics 3 konto. Der vil ikke længere blive sendt data fra din hjemmeside, ind til din Google Analytics 3 konto.
Opdateringen kommer til at ramme rigtig mange virksomheder, da mange har benyttet GA3 indtil nu – og stadig væk gør.
Sørg derfor for at få opdateret i tide, så du ikke risikerer at stå uden data, når udfasningen sker.
Mister du muligheden for at tilgå tidligere data i Google Analytics 3?
Nej det gør du ikke. Der vil komme et datastop fra 1. juli 2023 til GA3, som betyder, der ikke kommer ny data ind til GA3-kontoen. Man vil dog stadig kunne tilgå GA3-kontoen og se den data man har indsamlet indtil udfasningen d. 1 juli 2023. Så man kan stadig godt tilgå sin tidligere indsamlet data.
Det er derfor al ny data, der kommer ind, der ikke bliver synligt i GA3-kontoen.
Så skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev Morgen Marketing. Her sender vi løbende strategier og tricks ud, som vi ved virker, fordi vi har prøvet dem på egne brands og kunder med stor succes.
Er det så slut med Google Analytics?
Det betyder, at hvis du vil forsætte med at bruge Google Analytics, skal du over og bruge GA4.
I praksis betyder det, at du kommer til at have to Google Analytics ejendomme. En GA3-ejendom & en GA4-ejendom.
Hvad er forskellen mellem Google Analytics 3 og Google Analytics 4?
Google Analytics 4 er det nyeste skud på stammen. Hvis vi starter med at kigge på ligheder mellem GA3 & GA4 er der mange. Man får nemlig stadig i GA4 muligheden for at få indsigt i:
- Hvem der besøger sin hjemmeside
- Hvor trafikken kommer fra
- Hvordan kunderne interagerer med siden
- Hvilke sider de besøger
- Hændelser, konverteringer og meget mere.
Så al den attraktive data, man gerne vil have indsigt i, tilbydes stadig i GA4
Hvordan differentiere de så sig fra hinanden?
Vi kan her se der trackes på en masse interessante events i GA4.
Page View er nu et event, ligesom “First Visit”, “Add to cart”, “Purchase” “Site Search”, “Outbound clicks”, “Scroll” osv.
Det er super fedt at det nu trackes per default I GA4, og er super nemt at slå dem til og fra igennem Enhanced Measurement.
Der kan selvfølgelig også i GA4 opsættes custom events til forskellige former for konverteringer, så man får en korrekt tracking på de events man er interesseret i at tracke på.
Tilpasset til en fremtid med færre cookies og mindre brugergenkendelse
Mere indbygget privacy
En af de ting der er kommet ud af GDPR, er hvor længe der man må opbevare data. Det kommer også til udtryk i GA4, hvor der nu per default kun opbevares data i 2 måneder, hvor i GA3 var der opsat opbevaring af data i 26 måneder per default.
I GA3 havde man faktisk muligheden for at opsætte så dataen slet ikke udløb, hvilket ikke længere er en mulighed i GA4. Dog kan man ændre sine 2 måneders opbevaring til 14 måneders opbevaring hvilket givet en væsentlig forbedring!
Machine learning er en stor del af GA4
Google Analytics 4 bruger maskinlæring på flere forskellige måder for at give brugerne mere værdifulde og relevante indsigter. Nogle eksempler på, hvordan maskinlæring anvendes i Google Analytics 4, inkluderer:
- Automatiseret indsigtsanalyse: Google Analytics 4 bruger maskinlæring til at identificere automatiske indsigter og muligheder for forbedring i dine data. Disse indsigter kan omfatte ting som højere bounce rates på bestemte sider, eller hvordan ændringer i trafikken kan påvirke din forretningsomdømme.
- Forudsigende analyse: Google Analytics 4 bruger også maskinlæring til at levere forudsigende analyse, der kan hjælpe dig med at forudsige, hvordan dine KPI’er vil udvikle sig over tid. Dette kan hjælpe dig med at tage mere velinformerede beslutninger og planlægge din virksomheds fremtidige vækst.
- Dataintegritet: Google Analytics 4 bruger maskinlæring til at hjælpe med at forbedre dataintegriteten og fjerne støj fra dine data. Dette hjælper med at sikre, at du arbejder med nøjagtige data, der kan give dig en klarere forståelse af dine brugeres adfærd og behov.
- Anbefalinger: Google Analytics 4 bruger også maskinlæring til at levere anbefalinger til forbedringer på tværs af dit websted eller app. Disse anbefalinger kan hjælpe dig med at forbedre brugeroplevelsen, optimere din marketingindsats og øge konverteringerne.
Tracking på tværs af enheder
GA4 (Google Analytics 4) tracking på tværs af enheder er en avanceret teknologi, som gør det muligt at spore brugeradfærd på tværs af forskellige enheder, herunder mobiltelefoner, tablets og computere. Det er muligt takket være forskellige teknologier og dataindsamlingsteknikker.
Først og fremmest tillader GA4 kryds-enhed tracking, hvilket betyder, at hvis en bruger besøger dit websted fra en mobiltelefon og senere besøger det samme websted fra en computer, vil GA4 kombinere disse to sessioner til én og samme bruger. Dette gøres ved hjælp af forskellige teknologier, såsom identifikation af brugere ved hjælp af Google-sign-in eller unikke ID’er.
Derudover sporer GA4 hændelser, som brugerne udfører på tværs af enheder, såsom køb, tilmeldinger, downloads osv. Dette giver en bedre forståelse af, hvordan brugerne interagerer med dit websted på tværs af enheder.
Endelig kan GA4 synkronisere data på tværs af enheder ved hjælp af Google-sign-in eller andre ID-løsninger, selv når brugerne ikke er logget ind på dit websted. Dette gør det muligt at spore brugeradfærd på tværs af enheder og få en bedre forståelse af, hvordan brugerne interagerer med dit websted på tværs af forskellige enheder.
Samlet set giver GA4’s teknologier og dataindsamlingsteknikker mulighed for at spore brugeradfærd på tværs af enheder og få en bedre forståelse af, hvordan brugerne interagerer med dit websted på tværs af forskellige enheder.
Visuelle ændringer fra GA3 til GA4
Udover de tekniske ændringer der er fra GA3 til GA4, er der også nogle visuelle ændringer som man lige skal vende sig til. Google Analytics har nemlig ændret opsætningen af backenden i Google Analytics:
Her kan ses begge backender, fra henholdsvis GA3 & GA4.
Som det kan ses på billederne er der ændret en del i det visuelle udtryk. Det betyder at når man skifter over til GA4, vil der være en naturlig tilvænningsprocess, da man lige skal lære den nye opsætning at kende.
Heldigvis kan man dog customize sin GA4 backend en del, så man kan hurtigt sætte den op efter de parametre man finder relevant for sit website.
Gennemgang af det nye Google Analytics 4
I videoen her kan du se en komplet gennemgang af den nye måde GA4 ser ud på. Videoen er kun 10 minutter og giver en rigtig god grundforståelse for det nye Google Analytics 4-univers.
Google har udgivet et blogindlæg omkring introduktion af GA4. Du kan finde blogindlæget lige her: Læs Googles introduktion til GA4 her.
Sådan opsætter du Google Analytics 4
Hvis du endnu ikke har overgået fra GA3 til GA4, anbefaler vi på det kraftigste at overgå snarrest muligt, så du kan nå at føle dig komfortabel i GA4 til når udfasningen af GA3 sker d. 1 juli 2023.
For at overgå fra GA3 til GA4 skal man have oprettet en GA4 ejendom. Dette kan gøres igennem sin GA3 account, ved at gå ind under administrator og trykke på opret ejendom:
Når du har oprettet den nye GA4 ejendom skal du have opsat denne ejendom på dit website. Her skal du typisk ind og installere et nyt Google Analytics tag.
Hvis du allerede har en GA3 konto installeret på siden, skal du også installere din GA4 på siden. Altså så du egentligt har to sideløbende Analytics installationer kørende. Dette er faktisk også Googles egen anbefaling.
Når du har installeret det nye Google Analytics 4 tag, fået scriptet og measurement ID til at stemme overens med siden og din GA4, skulle GA4 være klar til at indhente data fra dit website.
Hvad skal du være særligt OBS på inden du installerer GA4?
Her er det helt klart vigtigt at være opmærksom på konverteringssporingen!
Både mål & ehandelssporingen håndteres nemlig på en helt ny måde. Derfor skal du også forvente at du nok skal have din udvikler ind over, for at få indhentet alle de rigtige værdier og hændelser, for at få det fulde udbytte ud af GA4.
Her skal der nemlig opsættes events og custom events for at sikre man får tracket på alle de korrekte events på hjemmesiden, hvilket kan blive en kringlet process at opsætte korrekt!
Hvis du bruger en låst platform, kan det endda være nødvendigt, at udviklerne først udvikler en integration eller et plugin, der sikrer korrekt sporing.
Få hjælp til opsætning af GA4
Hos GrowMedia tilbyder vi en komplet opsætningspakke, hvor vi laver hele opsætningen af Google Analytics 4 for dig.
Her sørger vi for at:
- GA4 er integreret korrekt på din hjemmeside
- Der trackes på alle interessante events
- Linking mellem dine andre kanaler er opsat
- Dataindsamlingen gemmes så lang tid som muligt
- Din interne trafik frasorteres
Har du brug for hjælp til at få flyttet din Google Analytics 3 konto til en Google Analytics 4? Så klik på knappen herunder og bliv kontaktet! 👇