Når du annoncerer med display-kampagner i Google Ads, så er der en række populære annoncestørrelser, som du bør benytte og sætte dig ind i. Din placering og valg af bannerstørrelse kan være alt-afgørende for, hvordan din kampagne performer.
👉 Læs mere om display-annoncering her
Her er nogle af de populære annoncestørrelser.
Indlejret Rektangel Annonce: 300 x 250 pixels
En af de populæreste annoncestørrelser er indlejret rektangel, da annoncen både kan bruges til tekst- og billedannoncer.
Annoncen kan blive viset på tværs af Googles partnernetværk enten som en del af sidebar-området på computer eller som in-content på mobil.
Benytter du denne annoncestørrelse, så vil du kunne opnå en stor mængde eksponeringer, da de fleste partnere af Googles partnernetværk tilbyder medium rektangel-plads på deres website.
Annoncetypen fungerer til;
- Tekst- og billedannoncer
- Animeret annoncer
- Ikke-animeret annoncer
- HTML5-annoncer.
Du bør altid benytte indlejret rektangel annoncer, da det er her vi ser de bedste klikrater.
Stor Rektangel Annonce: 336 x 280 pixels
En anden populær annoncestørrelse er en stor rektangel annonce, som tager lidt ekstra plads og kan blive placeret in-content.
Den er desværre ofte for bred for de fleste sidebars, men derfor bør den ikke negligeres.
Annoncetypen fungerer til;
- Tekst- og billedeannoncer
- Animerede annoncer
- Ikke-animerede annoncer
- HTML5 annoncer
Vi har set blandede resultater for denne annoncetype, derfor anbefaler vi, at du tester, hvad der fungerer for dig.
Leaderboard annonce: 728 x 90 pixels
En af mine favorit annoncestørrelser er Leaderboard annoncen. Den kan skabe en stor rækkevidde, da den placeres øverst på en hjemmeside og tager meget plads i toppen.
Derudover skal man forbi den, for at læse brødteksten, hvilket betyder, at den nærmest er umulig at overse.
Annoncetypen fungerer til;
- Tekst- og billedannoncer
- Animerede annoncer
- Ikke-animerede annoncer
- HTML5
PRO-tip: Sørg altid for at have en CTA-knap (Call-To-Action) inkorporeret i din grafik. Knapper får brugerne til at tage aktion med din annonce og kan forbedre din konverteringsrate markant.
Halvsides annonce: 300 x 600 pixels
Ifølge Google er halvsides annoncer én af de hurtigst voksende størrelser (set på eksponeringer).
Denne annoncestørrelse tiltrækker meget opmærksomhed og derfor har annoncen en attraktiv annonceplacering for brandannoncører. Mange partnere stiller derfor denne annoncestørrelse til rådighed, da de ved, at der er en efterspørgsel.
På nogle sider følger denne annoncetype læseren hele vejen ned igennem brødteksten (i sidebaren) og opnår herved maksimal synlighed.
Annoncetypen fungerer til;
- Animerede annoncer
- Ikke-animerede annoncer
- HTML5
Du kan se et eksempel nedenfor.
Stor mobil-banner annonce: 320 x 100 pixels
Den store mobil-banner annonce kan sammenlignes med leaderboard annoncen for desktop.
Annoncen fungerer bedst, når den er placeret umiddelbart efter headeren – desværre placeres den ofte i bunden.
Annoncetypen fungerer til;
- Animerede annoncer
- Ikke-animerede annoncer
- HTML5
Man bør derfor være meget opmærksom på, hvilke placeringer man vælger ved kampagneopsætningen, da man skal være sikker på, at det er hjemmesider, hvor brugerne læser brødteksten til ende.
Hvor mange display annoncestørrelse findes der?
I september 2020 findes der 20 forskellige display annoncestørrelser, som kan opdeles i 4 kategorier; Kvadrat & rektangel, Skyskraber, Leaderboard og Mobil.
Kvadrat & rektangel
- Lille kvadrat: 200 x 200
- Lodret rektangel: 240 x 400
- Kvadrat: 250 x 250
- Tredobbelt bredformat: 250 x 260
- Indlejret rektangel: 300 x 250
- Stort rektangel: 336 x 280
- Netboard: 580 x 400
Skyskraber
- Skyskraber: 120 x 600
- Bred skyskraber: 160 x 600
- Halvsidesannonce: 300 x 600
- Stående format: 300 x 1.050
Leaderboard
- Banner: 468 x 60
- Leaderboard: 728 x 90
- Topbanner: 930 x 180
- Stort leaderboard: 970 x 90
- Billboard: 970 x 250
- Panorama: 980 x 120
Mobil
- Banner til mobilenheder: 300 x 50
- Banner til mobilenheder: 320 x 50
- Stort mobilbanner: 320 x 100
Hvilke display annoncestørrelser bør jeg bruge?
Der findes ikke nogen gylden opskrift på, hvilke display annoncestørrelser som du bør bruge. Du bør altid forsøge dig med forskellige kombinationer og split-teste, hvilke annoncestørrelser, som passer bedst til budskabet i din annonce. Herudover er det også vigtigt at split-teste, hvilken målgruppe du målretter og om du måske bør byde nogle målgrupper op (med budjusteringer).
Vælger du kun at køre med én annoncestørrelse, risikere du at gå glip af hjemmesider, hvor din annonce ikke passer ind, men hvor du måske vil kunne have konverteret en masse brugere. Derfor bør du altid mixe dine kreativer, så du har samme budskab fordelt på forskellige annoncestørrelser.
Du kan med fordel forsøge at lave en kampagneopdeling på enhed. Så kan du få et overblik over, hvilken annoncestørrelse, som performer bedst på hhv. mobil, computer og tablet.
Hvilke regler er der med Google display annoncering?
Opløsning
Når du udarbejder dine annoce-kreativer, så er det vigtigt, at du gemmer din annonce til web. Det betyder, at opløsningen bør ligge på 72 dpi og farvetilstanden skal være sat til RGB (IKKE CMYK).
Filstørrelse
Filstørrelsen må ikke være større end 150 kB. Er filstørrelsen større, vil den blive afvist af Google.
Formater
Kreativet skal gemmes i enten; JPEG, PNG, SWF eller GIF format.
Det vigtigt, at du husker at vælge baggrundsfarve. Vælg en baggrundsfarve, som skiller sig ud. Hvis du benytter en hvid baggrund risikere du, at den falder i ét med den hjemmeside, som den bliver eksponeret på. Ønsker du at have en hvid baggrund, så bør du tilføje en border-outline.
VIGTIGT VED GIF-ANIMATIONER
Animationslængden må ikke overstige 30 sekunder. Den kan dog loopes, men skal stoppe efer 30 sekunder. Derudover skal afspilningshastigheden være under 5 fps.
Krav ved brug af HTML5-annoncer (+ansøgning om adgang):
Din konto skal have været aktiv i over 90 dage samtidig med, at kontoen skal have haft et samlet forbrug på over 9.000 USD. Til sidst skal kontoen have haft en god historik mht. overholdelse af politikker.
Er HTML5-annoncer ikke tilgængeligt på din konto? Så kan du søge om adgang via denne formular, hvis du overholder følgende kriterier;
- Din konto har en god historik mht. overholdelse af politikker
- Kontoen har en god betalingshistorik
- Det samlede forbrug i hele kontoens levetid er over 1.000 USD.
Jeg håber denne guide gav dig et overblik over, hvilke annoncestørrelser, som er populære til Google Ads display markedsføring. Har du en succeshistorie med en display-kampagne, som har kørt over al forventning? Så skriv en mail til mig; Nikolai@growmedia.dk.